|
O-Synce er nye på markedet for pulsure, outdoorure og cykelcomputere. Deres enheder er bygget op over ANT+ teknologien, som også kendes fra Garmin, Suunto, Beurer m.fl.
Jeg har fået fingre i topmodellen, MACRO high X, som har både pulsmåler, højdemåler og selvfølgelig speed og kadence.
Indledende manøvrer
Det er altid spændende at få lov at bruge nye enheder, men man udfordres lige så ofte af de ukendte menusystemer. MACRO high X har ingen knapper, og kræver derfor at man har den monteret på cyklens holder, for at betjene den.
Indstilling af diverse data er ret let opbygget. Hold midterste knap i 2 sek. og du er i gang. Bladre, blade, vælge vælge.... det er altsammen lige til. En ting der er værd at fremhæve er valget af hjulstørrelse, her skal man ikke indtaste rulleomkreds i mm eller finde omregningstabeller.... nej, man vælger bare den hjulstørrelse man har. F.eks. 700x23 og det er det. Det er smart.
Er man i tvivl om hvad de forskellige ikoner eller tegn betyder, kan man jo altid kigge lidt i den medfølgende manual.... ikke at den er særlig overskuelig, men man kan da få lidt hjælp til forståelse af de forskellige funktioner.
På landevejen Som alt andet kræver det lidt tilvænning når man skal bladre rundt for at finde de forskellige informationer. Man skal især vænne sig til ikonerne der symboliserer aktuel højde, kadence, stigning mv. Men generelt er det ret let at regne ud, og efter en times tid tager det ikke lang tid at finde de relevante data frem på displayet. Som i øvrigt er dejligt stor og meget tydeligt, sammenlignet med mit Polar RS800cx som jeg plejer at køre med.
Data på displayet opdateres rigtigt hurtigt når man bremser eller accelerer, hurtigere end RS800cx. Højdemåler lader også til at virke ret godt, på Purhøj ved Horsens målte den en max. stigning på 19%. Og Purhøj er opgivet til 20% på det stejleste stykke, så det synes jeg er acceptabelt.
Ekstraudstyr
Der kan tilkøbes både kadence og speed sensor, pulsbælte og wattmåler. Sidstnævnte skulle være under udvikling. Jeg har monteret den kombinerede speed og kadence sensor på baggaflen. Jeg genbrugte magneten på pedalarmen fra mit Polar, så de to kadence-sensorer(Polar og O-Synce) sidder nu lidt trangt, men det virker.(billeder kommer)
Pulsmåleren minder meget om Garmins softstrap, men har en elastik der mest af alt minder om tynd neopren. Den sidder godt og gør som forventet.
Det skulle også være muligt at overføre data til computeren, men så langt er jeg endnu ikke kommet.
O-Synce arbejder på et project med Look-lignende pedaler, med indbygget watt-måler. Da O-synce arbejder med ANT+ vil disse Power pedaler sikkert også kunne bruges til Garmins produkter - det bliver spændende at følge den udvikling.
Bedømmelse Efter første tur virker det som en computer der giver rigtig gode data, og er nem at bruge, når først man lurer hvordan. Manualen kunne være mere pædagogisk opbygget, man har dog kun brug for den til man lærer hvad de forskellige knapper gør.
Holderen til MACRO high X gør det nemt at bruge cykelcomputeren, det hele klares med begge hænder på styret.
TIP: Man starter en træning ved at klikke nederste displaylinie til "STP" med den nederste knap, derefter holdes den øverste knap nede i ca. 2 sekunder. Nu tæller tiden... Du kan stoppe tiden igen ved at holde den øverste knap inde igen. Vælger du så at starte tiden på ny, startes tiden forfra. |